Gjerrild og Omegns Borgerforening




Næste
arrangement:

Fastelavn
søndag d. 19. feb. 2012


   GJERRILD

                    - Byen mellem skov og strand -

 
 

Om Gjerrild

Gjerrild er en landsby med ca. 500 indbyggere på den nordlige del af Djursland. Den er præget af et ældre landsbymiljø med gamle huse og gårde tæt ved slottet Sostrup og ligger 12 kilometer nordvest for Grenaa. Første led af navnet Ger- kommer af det olddanske geirr og betyder "spyd", mens andet led er afledt af olddansk –wil og betyder "væld".

Lige uden for landsbyen findes Sostrup Slot, der siden 1960 har været ejet af Skt. Bernhardsstiftelsen ved en gruppe cisterciensersøstre fra Allerslev Kloster. Nonnerne bor nu ved siden af slottet i Maria Hjerte Kloster, der blev grundlagt i 1990 og indviet i 1992. Landsbyen er ca. 2½ km fra Gjerrild Klint og ca. 3 km fra Gjerrild Nordstrand, hvor man også finder Gjerrild Fyr, der blev oprettet i 1895. Det nuværende fyr er fra 1946.