Oversigt over aktiviteter

Plantemarked på Sostrup Slot

Dato: 29.04.2018
Tidspunkt: 10:00 - 14:00

Kredsen afholder sit første plantemarked i den store slotsgård på Sostrup Slot i Gjerrild.

Søndag den 29. april inviterer kredsen i samarbejde med Sostrup Slot til kredsens første plantemarked i slottets store gård. Slottets dejlige omgivelse danner den perfekte ramme for en forårsdag i planternes og haveglædens tegn.

Ud over selve plantemarkedet vil der være gratis historisk rundvisning på slottet kl. 11 og kl. 13, og i kampestensbygningen udstiller tre lokale kunstnere deres forskelligartede værker. Der er således meget at opleve ud over selve plantemarkedet.

Kredsen arrangerer plantehotel og tombola, og der forventes salg af kaffe/te og kage.

Der er naturligvis gratis adgang for publikum.

Kredsen står for det praktiske og sælger standplads (4m front, 3m dybde) til 100kr. Forespørgsler stiles til Formanden - Anette Weisz Knudsen.

Vi håber naturligvis på mildt forårsvejr og pænt fremmøde, så vi kan få etableret et fast plantemarked i Norddjurs.

Mere info - klik her >>>

 

 

 

 

 




_________________________________

Gjerrild og Omegns Borgerforening
Formand: Jens Peter Stehr-Nielsen • Tlf. 41 31 67 55 • Mail: jp@gjerrild.net
Webmaster: Niels Krogh Andersen • Tlf. 23 24 74 80 • Mail: krogha@gjerrild.net 

 

© Copyright 2014-2018 

Webdesign: Primahost