Nyheder

04-12-2017

Billeder fra julehygge på Bytorvet d. 3/12-2017


Der var et stort fremmøde ca. 100 børn og voksne deltog. Der var gløgg og æbleskiver i det gamle bibliotek og folk hyggede sig. Kl. 16 dukkede julemanden endelig op og der blev danset om træet. Så delte julemanden godter ud men blev kun kort tid, han havde meget travlt og rensdyrene ventede omme bag biblioteket.

Det var nyt at mødes til gløgg og æbleskiver før juletræstændingen. Det vil vi gentage til næste år, og måske udvide med mulighed for et juledekorationsværksted, hvem ved hvad vi finder på. Tak til Dorthe og Torben for æbleskiver og rigtig god gløgg, tak til musikerne Regnar, Helle og Kræser, tak til julemanden der fik tid til at komme forbi, og tusind tak til alle jer der kom og var med, det var specielt dejligt at se, at så mange børn deltog.




_________________________________

Gjerrild og Omegns Borgerforening
Formand: Philip Theut Stehr-Nielsen • Tlf. 40 17 09 54 • Mail: borgerforeningen.gjerrild@gmail.com
Webmaster: Niels Krogh Andersen • Tlf. 23 24 74 80 • Mail: krogha@gjerrild.net 

 

© Copyright 2014-2024 

Webdesign: Primahost