Nyheder

12-07-2021

Spændende nyt fra Købmandsgruppen Amba


Købmændene gør det bare bravo-godt i vores LET-KØB butik.
Bestyrelsen for Købmandsgruppen Gjerrild amba, som ejer bygningerne og noget af inventaret, for så at leje det ud til en købmand, fremlagde derfor på den ekstraordinære generalforsamling, 24.06.2021, forslag til om- og udbygning af vores butik. Forslaget blev drøftet og der kom også en række gode ideer. Ikke kun til det forslag, som nu er på vej gennem kommunens sagsbehandling, men også om, hvorledes vi kan bruge udenomsarealerne bedre. Forslaget blev enstemmigt vedtaget.
Tegningerne hænger i butikken – så kik på det når I handler.

Økonomien i projektet er ikke helt på plads, men kort, så har vi skaffet knap kr. 600.000 i direkte tilskud. Hertil har amba’t ca. kr. 100.000 i kassen. Vi mangler ca. kr. 550.000, hvor vi håber på en rigtig god opbakning, som viser sig ved køb af andele. Vi har lige nu solgt 12 andelsbeviser ud af de 80, vi skal have solgt, for at budgettet holder. Hertil skal vi levere eget arbejde. svarende til ca. kr. 150.000. Så når vi op på ca. kr. 1.2 mill.
Andelsbeviserne kan købes hos købmanden eller hos formanden Tommy Glindvad, Stokkebro 60 (tommy@glindvad.com eller 20337844)

Vi vil forsøge løbende at holde alle orienteret om fremdriften.

 

 




_________________________________

Gjerrild og Omegns Borgerforening
Formand: Lisbeth Møller • Tlf. 30 32 74 96 • Mail: libber67@gmail.com
Webmaster: Niels Krogh Andersen • Tlf. 23 24 74 80 • Mail: krogha@gjerrild.net 

 

© Copyright 2014-2021 

Webdesign: Primahost