Gjerrild og Omegns Borgerforening

Om foreningen

Gjerrild og Omegns Borgerforening arbejder for byens almene interesser og et stærkt fællesskab. Vi koordinerer aktiviteter på tværs, står for flagning og udgiver medlemsbladet Bøgebladet. Vi bidrager også til vedligehold af byens fællesarealer – i tæt samspil med frivillige og lokale samarbejdspartnere.

Skal du holde fest? Du kan leje borde og stole gennem borgerforeningen – kontakt Philip Theut Stehr‑Nielsen, tlf. 4017 0954.

Arrangementer

  • Fastelavn, Pinsefest på torvet og Sankt Hans for hele familien.
  • Byrensning og strandrensning – alle kan være med.
  • Høstfest med revy på Gjerrild Kro.
  • Juletræstænding og julekagebagning.
  • Vinsmagning, vælgermøder, og meget andet.

Bliv medlem

Når du bliver medlem, støtter du de mange initiativer, materialer og fælles aktiviteter, der holder byen levende – og gør det muligt at holde priser nede, så alle kan være med. Meld dig nemt ind via MobilePay: Link

Følg også med på byens Facebook gruppe: Aktive borgere i Gjerrild og omegn

Bestyrelsen

Formand
Philip Theut Stehr-Nielsen

Næstformand
Kenn Møller

Kasserer og Sekretær
Jette Malthe-Bruun

Bestyrelsesmedlemmer
Carsten Jensen
Per Lyth
Jørn Hansen
Jens Peter Stehr-Nielsen

Suppleanter
Anders Sinding
Lone Juncher

Redaktør Bøgebladet
Jens Peter Stehr-Nielsen

Kontaktinfo
borgerforeningen.gjerrild@gmail.com

Kommende arrangementer

Vedtægter

Fold ud

1. Foreningens navn er Gjerrild og Omegns Borgerforening, og dens formål er at virke for by og omegns interesser og gennem samkvem og arrangementer at knytte borgerne nærmere sammen.

2. Medlemskontingentet fastsættes på den årlige generalforsamling.

3. Foreningen står åben for enhver person. Virksomheder, selskaber, institutioner og andre, der ønsker at støtte foreningens arbejde, kan optages som støttemedlemmer.
Stemmeret ved generalforsamlingen har ethvert medlem, der er fyldt 18 år.

4. Foreningen ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer, som vælges af generalforsamlingen for 2 år ad gangen og afgår skiftevis med 3 og 4 medlemmer. Der vælges endvidere 2 suppleanter, hvis valg gælder for 1 år. Endelig vælges 2 revisorer for 2 år ad gangen på valg skiftevis samt 1 revisorsuppleant for 1 år.

5. Bestyrelsen konstituerer sig efter den ordinære generalforsamling med formand, næstformand/sekretær og kasserer. De nævnte udgør tillige forretningsudvalget. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Til udvalg med særlige formål kan bestyrelsen udtage medlemmer uden for denne.

6. Foreningens regnskabsår er kalenderåret.

7. Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af marts måned.
Generalforsamlingen indkaldes med mindst 14 dages varsel ved annoncering i de lokale blade.

8. Ordinær generalforsamling afholdes med følgende dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Aflæggelse af beretning for det forløbne år
  3. Aflæggelse af regnskab for det forløbne år.
  4. Fastsættelse af årskontingent.
  5. Valg af medlemmer til bestyrelsen, herunder valg af suppleanter.
  6. Valg af revisor og revisorsuppleant.
  7. Eventuelt
    Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, må være
    tilsendt formanden senest ugedagen før afholdelsen.

9. Ekstraordinær generalforsamling afholdes enten på bestyrelsens foranledning, eller når mindst 25 medlemmer – eller 1/3 af medlemmerne – skriftligt fremsender anmodning herom. Bekendtgørelse sker på sædvanlig vis, dog således at indkaldelsen skal bekendtgøres mindst en uge forud.

10. Alle afgørelser på generalforsamlingen sker ved simpel stemmeflerhed. Stemmeafgivningen sker ved skriftlig afstemning.
Til ændring af vedtægten eller til beslutning om foreningens ophør kræves, at mindst halvdelen af medlemmerne er mødt, og at mindst 2/3 afgiver stemme for vedtagelse. Såfremt halvdelen af medlemmerne ikke er mødt, indkaldes til ny generalforsamling, hvor endelig beslutning tages, uanset de mødtes antal.
Den opløsende generalforsamling træffer bestemmelse om anvendelse af foreningens midler, der dog skal anvendes efter foreningens formål.
Endvidere skal generalforsamlingen sørge for, at der vælges en festkomité.

11. Borgerforeningen opbevarer de hidtil anvendte protokoller fra festkomiteens tid.

12. Tegningsregel: Foreningens økonomiske forpligtelser og officielle dokumenter skal underskrives af både kassereren og formanden for at være gyldige. Hvis enten formanden eller kassereren er forhindret, kan bestyrelsen midlertidigt give et andet bestyrelsesmedlem underskrivelsesretten. Dette skal fremgå af bestyrelsens mødeprotokol.